Åbent system
Det har den fordel at man ikke bliver lukket ude på noget niveau. Hvis man kender systemet kan man få det til hvad som helst.
Proprietære systemer har som regel den ulempe at man ikke kan gå ud over det som systemet er tænkt til. Har man en anden arbejdsgang, forretningsmodel, virksomhedsstruktur eller et specielt design, så er der ingen hjælp at hente i systemet. Det bliver i stedet for en hindring.
Den lagdelte struktur i plone gør at man ikke får den slags problemer. Plone kan ændres på alle måder, og tilpasses alle modeller.
Scripting og programmering
Det er nemt at scripte Plone. Da det er et fuldkommen åbent system er der ikke noget i det man ikke har adgang til. Det er samtidigt lavet lagddelt så selv relativt avancerede ændringer kan laves uden risiko.
Det øverste lag af funktionaliteten er lavet i små selvstændige moduler. Man kan derfor ændre funktionaliteten ved at lave en speciel kopi af et modul, som man så kan ændre som man har lyst til.
Fortryder man sin ændring sletter man blot sit tilrettede modul og den originale version virker igen. Det kan endda gøres over nettet via sin browser. Så det er nemt at fjernebetjene en Plone installation.
Er der noget uønsket ved sitet, ændringer eller fejl, kan det rettes øjeblikkeligt online imens sitet kører.
Bruger internationale standarder
Plone følger de internationale standarer. Sider bliver genreret vha. XHTML og CSS. Hvilket også gør at indholdet kan læses i alle browser.
Samtidigt har det en høj grad af brugervenlighed for handikappede. Bla. Følger det "US Section 508", og "W3C's AA" standarder.
Gratis og Open Source
Da Plone er et Open Source system, er det samtidigt gratis at bruge og installere. Dvs. Man kun betaler for service og drift. Man kan derfor næsten selv bestemme hvad en Plone installation skal koste.
Prisen er derfor direkte afhængig af den funktionalitet man vil have tilpasset til organisationens arbejdsgang. Heldigvis er Plone så stærkt fra starten, at der som regel ikke er brug for mange ændringer.